Historie

Klosterets tidligste historie

Klosteret er oprindeligt et Dominikaner – eller Sortebrødrekloster.
Blandt dem der har beskæftiget sig med klosterets historie er der enighed om, at klosteret hører blandt de første, der er opført her i landet. Det støttes på, at man ved, at den mand, der deltog ivrigst
i bestræbelserne for at få denne munkeorden til Danmark, var født i Århus, hvorfor det skønnes naturligt, om han tidligt ønskede et kloster opført i sin fødeby. Hans navn var Salomon, og han indtrådte i Dominikanerordenen under påskemessen i Verona i 1220. Den mere præcise tidsfæstelse af opførelsen hersker der nogen uenighed om. En enkelt fastslår uden nærmere dokumentation, at opførelsen skete i 1227, medens andre mere forsigtigt anslår tiden til et sted mellem 1221 og 1246.

Vor Frue Kloster blev opført i tilknytning til Sankt Nikolaj Kirke (nu Vor Frue Kirke) som på opførelsestidspunktet lå udenfor og vest for den af volde og grave omgivne egentlige bykerne i Århus (den gang kaldet Års). Kirken tjente som klosterkirke. De århusianske Sortebrødre forlod klosteret ved nytårstid 1530. Umiddelbart herefter – og efter al sandsynlighed før reformationen – overførtes patienterne fra to forfaldne hospitaler i Århus, fra henholdsvis Helligåndsgården og Sankt Karensgård, til de tomme klosterbygninger.

Ved resolution af 12.november 1541 gjorde Kong Christian d. 3 klosterbygningerne til et almindeligt hospital for menige fattige, syge mennesker i Århus, Randers og Horsens og de omliggende herreder og landsbyer.

Med nedlæggelsen af de hidtidige hospitaler blev disses indtægter, i form af gods og rettigheder – navnlig korn fra fæstebønderne – overført til klosteret.
Hospitalet var dog til stadighed i økonomiske vanskeligheder som følge af, at man følte sig forpligtet til at give ophold og føde til flere, end bygningerne var beregnet til. Den dårlige økonomi, som kun i nødtørftigt omfang blev afhjulpet af gaver, betød, at bygningernes vedligeholdelse blev stærkt forsømt.

Efter forordningen om selvejerbønder af 1769 skaffede man ved salg af fæstegods den nødvendige kapital til gennemførelsen af den første stærkt påkrævede renovering, som fandt sted i 1780èrne.
I endnu ca. hundrede år frem til 1860 virkede klosteret med så forskellige opgaver som hospital, herunder også som opholdssted for sindssyge, spindeskole for fattigvæsenet og som bolig for fattigskolens lærere.

Det nuværende kloster

Den 7. juli 1856 stadfæstede Kong Frederik den syvende klosterets fundats. Formålet var herefter ”at give værdige trængende af begge køn, der er hjemmehørende i Århus stift husly, varme, lys, vask, klæder og underholdning, samt sygeforplejning, lægehjælp og medicin.”

I slutningen af 1870èrne gennemførtes en meget betydelig ombygning og udvidelse af klosteret, der stor set gav bygningskomplekset det udseende, det har i dag. I forbindelse med denne ombygning indrettedes der i klosterets smukkeste rum, kapitelsalen, en klosterkirke.

Frue Kirke mod syd dannede sammen med klosterets tre fløje mod øst, nord og vest rammen om en meget smuk og fredfyldt gård, hvor end ikke støjen fra den stærke trafik i de omliggende gader, i det nu centralt beliggende kloster, virker forstyrrende.

Indtil 1923 kunne klosteret fuldt ud leve op til dets forpligtelser i forhold til fundatsen. På det tidspunkt måtte klosteret imidlertid som følge af kornafgifternes afløsning med deraf følgende nedgang i indtægterne ophæve beboernes ret til kost.

Indvendig er klosteret ændret flere gange for at følge med tidens udvikling. I slutningen af 1950` erne og i midten af 1970èrne, blev der gennemført to større moderniseringer, med et formål at føre boligernes standard op på niveau med de beskyttede boliger.

For at klare økonomien blev den sidste ombygning finansieret ved optagelse af lån. Økonomien blev herved så anstrengt, at bestyrelsen i 1979 valgte at indgå en aftale med Århus kommune om driften af boligerne som beskyttede lejligheder.

I begyndelsen af det nye århundrede, har bestyrelsen for den selvejende institution og Århus kommune drøftet tilbageførelsen af driften, således kommunen ikke længere skal være boliganviser og drift ansvarlig.

Det betyder, at kommunen med udgangen af 2010 indstillede sine aktiviteter på Vor Frue Kloster.
Herefter gik man  i gang med en gennemgribende renovering af Østfløjen. Vor Frue Kloster består derfor nu af 17 nyrenoverede lejligheder i størrelsen 60 – 150 m2. Vor Frue Kloster er således med sin placering midt i Århus, med stor parklignende have og fællesfaciliteter et attraktivt boligtilbud til seniorer (+60 år), der vil medvirke til at leve op til de forventninger, der er fremsat i fundatsen der lyder: ”Beboerne har pligt til at gøre, hvad de kan for at gavne hinanden og klosteret.”